|
|
|
|
 
|
AdventDen første søndag i advent er kirkeårets nytårsdag og falder på søndagen i ugen fra 27. november til og med 3. december. Men advent er de fire søndage før jul. Mere præcist søndagene op til den 25. december. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag også fjerde søndag i advent 1. søndag i advent er i 2012 Søndag den 2. december1. søndag i advent i 2011 var Søndag den 27. november 1. søndag i advent med Bo bedre 2. søndag i advent med Bo Bedre 3. søndag i advent med Bo Bedre 4. søndag i advent med Bo Bedre 1. søndag i advent - skriv og send et kort pr. email NO Advent i Bibelen Advent, jul og nytår med gamle danske sange Advent og adventskrans Advent og jul på Netkirken Advent også i Sverige SE Advent og adventskranse Advent er kirkeårets nytårsdag Advent i Sverige fejres næsten på samme måde Advent på Kvindeguiden.dk Advent-eventyr til højtlæsning for børn Advents-hygge med Jule-gallerier Adventshygge 1. søndag - og opskrifer Adventskalender Adventskrans Adventskrans 2011 Adventskransen Adventskransens historie Adventslys og kalenderlys debat Advents- og julekalender i broderipakke Alletiders advent Alt om Børn: 2. søndag i advent - hvad er jeres planer? Billeder af advent Broderi mønster til en advents- eller julekalender? De fire adventslys Europæiske advents- og juleskikke Gamle Danske Sange til Advent, Jul & Nytår Historien bag adventskransen Hvem skal du give adventskalender? Hvorfor fejrer vi egentlig advent? Peters Jul - broderi - som adventskalender eller vægbillede Skal man tænde alle fire lys på samme tid - eller et lys ad gangen Tips til adventskalender broderi Vær velkommen, Herrens år - kirkeårets nytårssalme Weekenderne op til jul levendegørelse på Hjerl Hede LuciaNavnet Lucia sættes i forbindelse med "lux" latin for lys. Den hellige Lucia er skytshelgeninde for Syrakus, "hovedstaden" på Sicilien. Efter den gregorianske kalender var "lussnatten" årets længste. Luciabruden, der efter nordisk tradition vælges blandt byens lyshårede unge piger og i virkeligheden forestiller Juleenglen, varetager den ædle dyd at bære lyset, varmen og venskabet ind. Historien bag Sankta Lucia og Lucia traditionen DKHvorfor har man hvidt tøj på til Luciaoptog? Legenden om Santa Lucia og traditionen med at lade Luciabruden gå forrest i lysprocessionen bærende en krone med lys på sit hoved - enjomfrukrone, som et minde om Sanct Lucia DK Levede Sankta Lucia i virkeligheden? Lucia SE Lucia - 13. december SE Luciadag Lucia clipart Lucia - helgonet, ljusdrottningen SE Lucia-optog Lucia-skikke blev importeret fra Sverige under anden verdenskrig Lussebit, den svenske Lucia-tradition Lysets engel går med glans Saint Lucy's Day in Denmark, Norway, Italy, Malta & United States Saint Lucy's Day in Sweden Santa Lucia, Luciaoptog og Luciasangen Sankta Lucia Sankta Lucia Jungfru & martyr Sankta Lucia leksikalt Santa Lucia, Luciaoptog og Luciasangen Santa Lucia med sang og musik Santa Lucia - 13. december Santa Lucia er øjnenes helgen Santa Lucia kjoler 3-12 år Santa Lucia sang tekst og melodi (dansk og engelsk) Santa Lucia sang tekst (svensk og engelsk) Sicillianske Lucia og de nordiske skikke DK Siracusa med Basilica Santa Lucia i Italien fejrer Lucia med en stor procession Svenske Lucia-sånge SE Sct. Nikolaus eller Santa ClausLegenden fortæller at Nikolaus meget mod sin vilje blev biskop i Myrra i Lilleasien. Med tiden skabtes mange historier om ham, bl.a.. hvorledes han frelste nødstedte søfolk. Han er børnenes, søfolkenes og pantelånernes skytshelgen samt forbillede for Santa Claus (Julemanden). Her har vi så forfaderen eller oprindelsen til vores tids julemand, han har siden undergået mange forvandlinger, men den oprindelige figur menes taget fra denne biskop, som ifølge legenden var fra byen Myrra, i det daværende Lykien, det nuværende Tyrkiet den sydlige del. Her skulle han have levet omkring 200-300-tallet. Han menes at være død år 326. Nikolaus er årsag til at over 2000 kirker er indviet til ham i hele Europa og bærer hans navn (i Danmark Nikolaj). Nikolaus blev skytshelgen for Rusland, Grækenland og Sicilien og for flere erhvervsgrupper som skippere, fiskere, bagere, apotekere og jurister, dog især for børn. Hans navn hører til de populæreste dåbsnavne i den kristne verden (Nikolaj, Niels, C(K)laus m.fl.). Hans gavmildhed bliver oprindelsen til, at Julemanden kommer med gaver til jul. I en del lande er skikken med at give gaver den 6. december opretholdt, og her får børnene gaver, når de vågner. Denne børnefest er kendt i hvert fald siden 900-tallet i Schweiz. Her i landet bliver han først kendt fra midten af 1800-tallet, men først i Peters Jul fra 1866 er det ham, der kommer med juletræet. I mange danske havnebyer er kirkerne, siden middelalderen, indviet til Sct. Nikolaj. 18 december 1993 blev det meddelt, at en gruppe historikere mente, at have fundet Sct. Nicolaus, 'julemandens', grav på en ø - Gemile - ud for Tyrkiets kyst - i ruinerne af et tidligt kristent samlingssted for pilgrimme. Stedet stammer fra 300-tallet. I middelalderen kaldte sømænd øen for Sct. Nicolaus' ø. 6. december kommer julemanden til TysklandDen populære indvandrer fra Tyrkiet - og mønterne, der blev suppleret med smågaver, som blev kaldt Nicolaus-gaver, og så var der ikke langt til at indføre skikken med, at det faktisk var Nicolaus (Santa Claus) selv, som gav børnene disse gaver Sankt Nikolaus Sankt Nicolaus der blev til Santa Claus Sct. Nicolausdag fejres 6. december Var Sankt Nicolaus en historisk person?
Julen fejres til minde om Jesu fødsel. Højtiden består af et utal af traditioner, der tillige varierer afhængig af land og kultur. I Danmark fejres højtiden traditionelt den 24. december om aftenen. Op til dagen forbereder man sig under advent, der betyder, at man venter på Herrens komme. Advent løber over fire søndage, hvilket markeres med adventskransens fire lys. I Danmark findes der flere fortællinger om nisser og julemanden, der udveksles gaver om aftenen den 24.december og mange skriver julekort - eller jule-email - til kollegaer, venner og familie. I 2012 er det juleaften mandag den 24. december. Julen & julesider på danskSe under Jul på Julognytår.dkNedtælling til juleaftensdag på måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder Julen & julesider på engelskSe under Jul på engelsk på Julognytår.dkJule- & nytårsanimationer, -clipart, -baggrunde & -brevpapirSe Jule- & nytårsanimationer, -clipart, -baggrunde & -brevapir på Julognytår.dkJulebag, konfekt & kransekageSe under Julebag, konfekt & kransekage på Julognytår.dkJuleevangelietSe Juleevangeliet på Julognytår.dkJulegaver & kalendergaverSe under Julegaver & kalendergaver på Julognytår.dkJulehistorier & -erindringerSe under Julehistorier & -erindringer på Julognytår.dkJulekalenderSe under Julekalender på Julognytår.dkJuleklip, jule- & gavepapirSe under Juleklip, jule- & gavepapir på Julognytår.dkJulemanden, Santa Claus & julenisserneSe under Julemanden, Santa Claus & julenisserne på Julognytår.dkJulerejser & nytårrejserSe under Julerejser & nytårsrejser på Julognytår.dkJuleringetoner, MMS & KlokkeringningI flere af N.F. S. Grundtvigs salmer har kirkeklokken en fremtrædende plads. »Kimer, I klokker!« er en af dem - og med den opfordrer Grundtvig klokkerne til at kime julemorgen. Det er nemlig vigtigt, at det glæ-delige budskab spredes til så mange som muligt, for at vi alle kan få udbytte af det. Kirkeklokken er for Grundtvig bærer af det kristne budskab og altså ikke tilfældig baggrundsstøj for vore liv med hinanden. Det kristne budskab meldes eller synges ud i det offentlige rum via kirkelokkerne. Fra gammel tid har ansvaret for, at der blev ringet efter sognets skik da også været pålagt præsten, netop fordi kirkeklokkerne havde en forkyndende funktion. Både præst og kirkeklokke lægger stemme til den offentlige forkyndelse. Der forkyndes kristendom af præst og kirkeklokke året rundt. I juletiden hører og fornemmer vi alle, at der er en særlig højtidstone knyttet til budskabet. Den store glæde kimes ind, som der står i salmen »Kirkeklokke! mellem ædle malme«. Kirkeklokkerne har i følge Kirkeministeriets vejledning fire opgaver: 1. At opfordre til bøn, 2. Kommunikation, 3 Markerings af højtids- og festdage samt 4. Advarsel. Kimning med hurtige klemt har i tidligere tider, hvor langsommere klem ofte og systematisk blev brugt som advarselssignal, i endnu højere grad end i dag været opfattet som en glædesytring. kimningen bidrager dog stadig til at fortælle om festen, som skal foregå i kirken. Se under Jule- og Nytårsringetonerpå Julognytår.dkJule- & nytårskortSe under Jule- & nytårskort på Julognytår.dkJule- & nytårsmadSe under Jule- & nytårsmad på Julognytår.dkJule- & nytårspyntSe under Jule- & nytårspynt på Julognytår.dkJule- & nytårssang & -musikSe under Jule- & nytårssang & -musik på Julognytår.dkJulens & nytårets skikke & traditionerJuletraditioner i Danmark
Emma Gad takt og tone i juletiden Historien bag jul, juleskikke og juletraditoner Højtider og traditioner Juleskikke Juleskikke i ældre tid Juleskikke og julesymboler Jule-spørgekassen Karpeskæl, spirende hvde, gode hekse og andre juleskikke Levevilkår og juleskikke Litteratur om jul og juleskikke Overgangsalderen med Julehistorier, juledigte og juleskikke Stemningsfyldte katolske juleskikke Traditioner 90 års fødselsdagSe under Nytår på Julognytår.dkKransekageJulebag, konfekt & kransekage på Julognytår.dk
Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangsituation - med alt hvad dette indebærer. I folkelig tro er en overgang altid noget særligt - men overgangen til et nyt år, er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og "ubrugt" ligger foran én. Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi. Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Klokken er tolv når første tone - ikke første timeslag - klokkespillet fra Københavns Rådhus lyder. Klokkerne lød første gang natten til 1. januar år 1900. I 2012 er det nytårsaften mandag den 31. december. Dronningens nytårstalerSe under Dronningens nytårstaler på Julognytår.dkNytårSe under Nytår på Julognytår.dkNytårsforsætterSe under Nytår på Julognytår.dkNytårsfyrværkeriSe under Nytår på Julognytår.dkHelligtrekongers Dag afslutter julenHelligtrekongersdag er en kirkelig festdag, som fejres 6. januar. Indtil Struensees helligdagsreform i 1770 var dagen endvidere en offentlig helligdag. Dette skulle efter bibelen være den dag, da de 3 vise mænd fra Østerland, der havde set den nye stjerne over Betlehem, nåede frem til krybben med Jesus barnet. Helligtrekongersaften er aftenen før, altså den 5. januar. 3 vise mændBilleder af Hellige 3 Konger De første julegaver bringes af de 3 vise mænd - de hellige 3 konger fra Østerland De Hellige 3 Konger Den glemte fest for de tre hellige konger - varsler og overtro var indslag i forbindelse med helligtrekonger Epifania De Hellige 3 Konger var ikke hellige, heller ikke konger, og der var ikke tre af dem De Hellige Tre Konger - Wiki Helligtrekonger markerer julens afslutning Helligtrekongers Dag - 6. januar Helligtrekongersdag - Wiki Hvad er Hellig 3 Konger? Legenden om De Hellige Tre Konger Varsler KyndelmisseKyndelmisse er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Kyndelmisse, som er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse, er dagen, hvor det markeres at halvdelen af vinteren er gået. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage siden Jesus belv født. Det var derfor tid til at hans mor, Jomfru Maria, kunne fremstilles i templet, så hun kunne gennemleve den traditionelle renselse. Lysfesten er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. I 1770 bestemte Christian 7´s livlæge Struensee at kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage, blandt andet 3. juledag, 3. påskedag, Skt. Hans Dag, Vor Frue Dag, skulle afskaffes. Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse. 2012 Kyndelmisse 2. februar falder på en torsdagHistorien bag Kyndelmisse, da halvdelen af vinteren er gået Højtider og traditioner Kyndelmisse Kyndelmisse eller Kjørmes 2. februar Kyndelmisse og varsler Kyndelmisse er en mærkedag fra da danskerne levede på landet Kyndelmisse varsler lysere tider Motivet Kyndelmisse i H.C. Andersens eventyr og historier Opskrifter for Kyndelmisse- måltider Sange til Kyndelmisse Vejret 2. februar afgør, om resten af vinteren bliver mild eller hård AndetFestdage & højtider i Norge NO9. december starter svenskerne med at lægge lutfisk i blød Find de skæve helligdage Mærkedage.dk hvor man kan læse og indrykke mærkedage, fødselsdage, jubilæer, receptioner og andre begivenheder A Holy Christmas Bethlehem Christmas Stories and Articles Christmas.com Hvordan fejrer vore naboer jul? Glædelig Jul eller Godt Nytår på 300 sprog Marry-Christmas Midnatsgudstjenester juleaften er populære Nytåret fejres også i kirkerne Oplev Peterskirken i Rom Pakkeleg og midnatsgudstjeneste Sct. Peters Kirken i Rom Silent Night på 140 sprog Vatikanet i Rom
|
SingleSiderne |
